Klientudtalelser

Impingment og frosne skuldrer

En øget bevægelsesfrihed, færre smertejag, og en bedre nattesøvn efter blot et par behandlinger.

Behandlingstype: Laserbehandling og Magnetterapi

For 10-12 år siden fik jeg konstateret impingment og frosne skuldrer. Først venstre så højre. Behandlingen dengang var, at jeg, af en reumatolog fik sprøjtet binyrebark ind i skuldrene.

I mange år har jeg haft jagende smerter, har været bevægehæmmet og sovet dårligt pga. smerter. For en del år siden, blev jeg indstillet til at få nye led i begge skuldre. Dertil har jeg sagt nej tak.

Det gjorde ondt i skuldreleddene, når jeg skulle lukke bh´en. Jeg kunne ikke strække mig. Yoga var ret smertefuldt. Jeg kunne ikke række op på hylder, som var over hovedhøjde. Jeg kunne ikke række ind over spisebord efter noget. Jeg kunne ikke hælde med en kande, uden at have kanden, helt tæt inde ved kroppen.

Det var smertefuldt, at bruge mine arme til helt almindelige dagligdags gøremål. Alt dette kan jeg bedre nu.

Jeg har brugt mange penge på selv, at forsøge at forbedre min situation. f.eks. smertestillende piller, voltaren gel, osteopati, fysiologi, behandling ved manuel medicin, øvelser med elastikker, og shockwaves, uden den store forbedring.

For et par måneder siden blev jeg anbefalet Actera Nord og det har ændret det hele.

Allerede efter et par behandlinger med magnet på hele kroppen og laser på skuldrene kunne jeg mærke en øget bevægelsesfrihed og færre smertejag, og min nattesøvn blev lidt bedre.

Endelig er der en behandling der lindrer smerten, og giver mig øget bevægelsesfrihed.

Nu ser jeg frem til mange flere år, uden operation med nye skuldreled.

Hver gang jeg kommer til behandling, bliver jeg varmt modtaget af Jeanette, jeg føler helt klart, at jeg er i kyndige hænder. Hun er omsorgsfuld og dybt engageret. Jeg føler mig i trygge hænder både før, under og efter behandlingen.

Jeg er fuld af taknemmelighed og kan kun anbefale Actera Nord til alle.

Marie – 15/06/2022

Fibromyalgi & slidgigt

– Efter den 7. behandling en ny smidighed i ryg og lænd og humøret er steget i grader.

Behandlingstype: Actera-behandling & Magnetterapi

Jeg vil med stor glæde anbefalde ACTERA-NORD Smerteklinik, når alt andet er umuligt for en der lider af smerter 24-7.

Jeg startede op hos Jeanette Rønhof foråret 2020, efter jeg havde set en annonce i lokalavisen. Jeg fik konstateret slidgigt i nakke, skulder, midt ryg og lænd tilbage i 2006 og i sensommeren 2013 konstateret Fibromyalgi (muskelsmerter).

Mit problem jeg kom med var trætte ben og tunge ben samt nattekramper i 2020. Jeg fik en meget god oplevelse med kyndig information og vejledning og begyndte med elektromagnetiske bølge behandling på benene.

Efter kort tid (5beh.) kunne jeg mærke en rigtig god effekt. Efter 9 mdr. hvor vi langsomt trappede op i længdens varighed af besøg for mine behandlinger, endte jeg med behandlinger 1 gang om måned. Jeg havde fået ben som nye efter 1 års behandling.

Jeg måtte desværre holde en pause i foråret 2021. Jeg vendte tilbage til Jeanette efter et halvt års ufrivillig pause, idet min ryg og lænd begyndte at smerte så meget, at jeg var tæt på at tude.

Jeg er startet op i ny behandling ved brug af magnetterapi. (en scanner-trumel der kører op og ned af et leje). Efter 3 behandlinger (2 beh./uge) gik jeg derfra smertefrit. Efter 7.behandling, hvor smerten har været væk i 7 dage i træk, har jeg en smidighed i ryg og lænd jeg ikke rigtig kender og humøret er steget i grader. Det så spøjst – så fantastisk – så helt vidunderligt dejligt.

Jeg fortsætter mine behandlinger hvor vi lader gå flere dage imellem, inden næste behandling finder sted.

Jeg har også været forbi Hedda. (hende med nålene ; )). Ved kyndig vejledning og information fik hun overtalt mig til at give mig nåle mod for meget mavesyrer. Efter 2 behandlinger af hende var jeg “kvik” igen. Så godt – Så trygt.

Disse to dejliger kvinder jeg har mødt her i klinikken er helt fantastiske. De er så hjertevarme, søde og gode til at informerer/vejlede hvad deres behandlinger handler om, og hvad det er godt for.

Det er en glæde at komme til DEM – og så sandelig også en glæde at gå derfra ; )

Med venlig hilsen
B. Larsen – 27/10/2021
Helsingør

Kan igen gå og cykle lange ture uden, at benene føles ”tunge” og ”trætte”.

Behandlingstype: Actera-behandling

Jeg er pensioneret ingeniør på 81 år, og har altid flittigt brugt min krop, både på arbejde og i min fritid uden problemer, jeg har altid været glad for at cykle  (cyklede på arbejde hver dag frem og tilbage, dog kun 8 km. hver vej), men cyklede også en del i min fritid.
Jeg har aldrig fejlet noget af betydning, kun opereret for mellemørebetændelse i 1940, ellers kun nogle enkelte sygedage siden.

Men i november 2014 fik jeg konstateret muskelgigt, der begyndte med stærke smerter i begge skuldre og bredte sig videre ned i begge arme og hænder samt begge hofter og videre ned i begge ben.

Dette resulterede i, at store dele af kroppens muskler svandt ind til et minimum, hvilket var meget ubehageligt. Det eneste der kunne gøres, iflg. min læge, var, at fjerne smerterne med Prednisolon, hvilket også var effektivt mod smerterne, men helbredte ikke muskelgigten. Iflg. lægen kunne der ikke gøres noget, den skulle forsvinde af sig selv. Det var nødvendigt, at nedtrappe Prednisolonen meget langsomt, men  så hurtigt som muligt, (af hensyn til Skjoldbruskkirtlen) dog med skyldig hensyn til, hvor mange smerter jeg kunne udholde, det tog ca. et år.
Nu er alle smerterne væk, men det eneste jeg har døjet med siden, er rester af muskelgigten der har bevirket, at benene virker ”tunge og trætte”.

Jeg blev for nylig opmærksom på en annonce i den lokale avis, hvor Actera netop tilbød Actera-behandling mod ”tunge” og ”trætte” ben som følge af dårligt kredsløb i benene. Jeg tænkte, at det lyder som noget jeg muligvis kan bruge.
Jeg bestilte tid til en kontrolmåling, der resulterede i, at jeg aftalte12 behandlinger (1.gang om ugen) .Allerede efter 5-6 behandlinger kunne jeg konstatere en mærkbar forbedring.
Nu, efter 12 behandlinger, har jeg fået mine ”gamle” ben tilbage, og kan igen gå og cykle lange ture uden, at benene føles ”tunge” og ”trætte”. Jeg nyder det hver gang.

Med venlig hilsen
Knud Mikkelsen, 10.08.2019
Helsingør

Allerede efter de første behandlinger kunne jeg mærke forskel.

Behandlingstype: Actera-behandling

Jeg begyndte på Actera-behandlingen den 5. juni 2019 på grund af hypermobile led, som bevirker smerter og nedsat funktionsevne ved overbelastning. Hypermobile led giver tillige øget træthed og følelse af at være ”tung” i kroppen.

Allerede efter de første behandlinger kunne jeg mærke forskel. Det kunne jeg især registrere på golfbanen. Jeg følte mig ikke drænet for kræfter efter to timers spil og blev derfor bedre til at koncentrere mig, hvilket forbedrede mit spil væsentligt.

De elektromagnetiske bølger har en god indvirkning på min krop, som også bevirker at humøret stiger, når energien forøges.

For mig er det ”egen omsorg”, så jeg vedligeholder behandlingen ved regelmæssigt at komme hos Actera Nord.

Lis Sandberg, 29.08.2019
Helsingør

Nu får jeg også Laserbehandling på hænderne med rigtig god virkning…

Behandlingstype: Actera-behandling og Laserbehandling

Jeg startede med Actera-behandling tilbage i 2012, hos Gitte Bjørk i Fiolgade, pga smerter i mine ben.

Man mente smerterne muligvis var fra lænden hvor jeg har slidegigt, og ved en røntgen undersøgelse blev det opdaget, at jeg havde knogleskørhed, som jeg blev sat i behandling for.

Denne behandling hjalp bare ikke på mine ben, som gjorde ondt ved gang, især mit højre ben. Min gode ven Leif havde prøvet Actera for sine gigtsmerter og syntes jeg skulle prøve.

Jeg fik en tid og fik målt tryk i begge ben, det var ikke helt godt, så jeg startede op hver 14 dag de første 10 gange. Trykket blev bedre og det gjorde ikke ondt ved gang mere. Jeg gik på pension i 2014, og Leif og jeg fortsatte  behandlingerne 1 gang om måned som vedligehold, og fulgte med Gitte til Ole Rømers vej.

I 2018 holdt vi en pause. Jeg startede op igen i maj 2019 hos Jeanette Rønhof, da min gigt drillede mig, især hænderne. Nu får jeg også Laserbehandling på hænderne med rigtig god virkning, sammen med Actera-behandlingen.

Med venlig hilsen
Lene Riehl Nielsen, august 2019
Hillerød

Mine hænder, ben og knæ er blevet meget bedre.

Behandlingstype: Actera-behandling og Laserbehandling

Jeg har været meget tilfreds med behandlingerne hos Actera Nord, og hvor mine hænder, ben og knæ er blevet meget bedre.

Jeg har slidegigt og haft åreknuder igennem mange år, og min læge vil gerne have at jeg får et nyt venstre knæ, da jeg har fået et nyt på højre, men dette vil jeg gerne undgå.

Jeg kan gå meget men ikke sidde stille da jeg får ondt i venstre lår. Disse smerter har taget meget af efter jeg er påbegyndt Actera-behandling og Laserbehandling. Mine fingrer låste også når jeg holdt om noget, dette gør de kun sjældent nu efter behandlingen.

Jeg stopper i midt november og ser tiden an indtil det nye år, og takker for en god behandling.

Venlig hilsen
Jette B Malmberg, 29.10.2019
Helsingør      

Vindueskiggers ben

Har endda gået en tur på 5km uden smerter, hvilket jeg ikke plejer at kunne.

Behandlingstype: Actera-behandling 

Jeg har haft Vindueskiggers ben igennem mere end 10 år og forværring indenfor de sidste 3 år .

Jeg har altid haft dårligt gennemløb og læste en annonce i Avisen fra Actera Nord. Jeg kunne ikke gå 100 meter uden kramper og at benene syrede til men kan nu gå 500 meter+.  Jeg har endda gået en enkelt tur på 5 km uden smerter, hvilket jeg ikke plejer at kunne.  

Jeg synes det er fantastisk. Jeg kunne mærke en forskel allerede efter 1. gang jeg fik Actera-behandling.

Jeg har indtil nu fået 14 behandlinger og fortsætter. Jeg har desuden haft problemer med sår opheling, som er blevet meget bedre efter behandlingerne og klinikkens anbefalinger af creme og sæbe.

Det er med glæde at jeg kommer og får behandlingerne hos Actera Nord, og det kan godt anbefales.

Stig Nanbo, 04.01.2020
Hornbæk

Frem for alt en reducering af nattekramperne og en bedre bevægelighed.

Behandlingstype: Actera-behandling

I efteråret 2019 så jeg en annonce i lokalavisen, Nordsjælland, fra Actera Nord i Helsingør. Efter jeg havde lidt af nattekramper og dårligt kredsløb i flere år og som med tiden havde taget væsentligt til i styrke, besluttede jeg mig for at henvende mig til klinikken mhp en prøvebehandling.

Efter en enkelt prøvebehandling med indgående informationer om årsag og virkning var jeg ikke i tvivl om, at jeg ønskede at fortsætte behandlingen. Der var ikke antydning af hokus-pokus forklaringer, kun kompetente og faglige tilkendegivelser for at vælge behandlingen.

Som tilkendegivet kunne behandlingen, de elektromagnetiske bølger, stimulerer kredsløbet. Dette ville bl.a. kunne betyde:
– reduktion af nattekramper
– færre hævelser i benene
– bedre bevægelighed
– varme fødder og hænder
Gener der i høj grad havde påvirket mig i hverdagen gennem flere år i højere og højere grad.

Allerede efter den første behandling kunne jeg mærke en forskel, frem for alt en reducering af nattekramperne og en bedre bevægelighed.
Inden de 12 behandlinger sluttede, kunne jeg desuden mærke at hævelsen i benene var forsvundet, jeg havde ikke længere konstant kolde fødder og hænder og jeg kunne gå længere. Mit blodtryk var også blevet bedret i denne periode. Så på det helbredsmæssige plan har behandlingen så absolut levet op til det optimale.

Det er mig magtpåliggende også at nævne den personlige del af behandlingen. Den vejledning, det nærvær og det miljø Jeanette Rønhof har skabt i sin klinik, er unikt, og har haft meget stor betydning for mig i forløbet.

Jeg har valgt ikke at afslutte behandlingen efter de 12 gange, men derimod fortsætte med en behandling hver 3 eller 4 uge for at fastholde det gode resultat.

Else Plesner
Helsingør

Kunne gå højest 10 meter og måtte stoppe op – nu kan jeg gå mere end 1 km uden smerter 

Behandlingstype: Actera-behandling og Akupunktur

Jeg har igennem lang tid ikke kunne gå ret langt – højest 10 meter, og så måtte jeg stoppe op i 5-10 minutter pga smerter.  

Jeg så en annonce om Actera i vores lokal avis, så det ville jeg prøve. Jeg har gået i 3 mdr og fået behandling og fået et rigtig godt resultat og kan gå meget langt, mere end 1 km helt uden at stoppe. Jeg blev anbefalet at kontakte min læge for evt blodfortyndende og er nu i behandling med hjertemagnyl. Jeg kommer til vedligholds behandling ca 1 gang om måned.  

Med venlig hilsen
Ingrid Sørensen – 01/09/ 2021
Helsingør